Hjem

Yoga i hjertet af Ringkøbing.

Tæt på Ringkøbing Fjord, Søndervig, Hvide Sande, Vesterhavet og den skønne rå natur der kendetegner området på Vestkysten.

 

I Living Fully Yogastudio kan du praktisere yoga i indbydende, hjertelige og velfungerende omgivelser.

Som en modsætning til hverdagens stress og jag er Living Fully et sted, hvor du har mulighed for at fordybe dig i

din krop og dit sind og, hvor du kan lade op og få energi til både hverdag og ferie.

 

Her undervises yoga, der henvender sig til alle mennesker uanset fysisk form, køn eller alder. Alle yogaklasser har fokus på fysisk og mental udfoldelse gennem inspirerende og godt guidede yoga klasser, og med fokus på hver enkelt elev.

Du inviteres til at søge nye oplevelser i din krop og din bevidsthed.

Living Fully er et univers, hvor der er plads til lidt af hvert, ikke mindst til at udfordre dig selv fysisk og mentalt!

Klang

Klangmeditation foregår både i gruppe og som én-til-én sessions. Alle kan deltage, børn, unge, voksne og ældre. Uanset om du ønsker det for ren velvære eller for at afhjælpe problematikker eller skader.

 

Klangskålenes vibrationer påvirker kroppen og sætter kroppens væsker i svingninger. Dette skyldes at vores kroppe består af 70-80% vand. Vibrationerne ”masserer” kroppen indefra og arbejder med væsker, celler og bindevæv.

 

Arbejdet med klangskålene er en ældgammel teknik.

Det er ren fysik og måden vibrationerne arbejder i kroppen på kan sammenlignes med nutidens laserbehandling, forskellen er blot at klangskålene har de smukkeste toner og deres vibrationer når ud i hele kroppen. Skålenes effekt på kroppen er ro og velbehag.

 

Både toner og vibrationerne er effektive på tilstande som stress, depression og søvnproblemer. Med klangmeditation én-til-én kan du afhjælpe blokeringer i kroppen, som f.eks. tinnitus, piskesmældsskader, migræne, stress, depression, menstruationssmerter, bækkenproblemer, ledproblemer, muskelspændinger og meget mere.

 

Læs om klang og hvordan du kan opleve klangskålene her.

Yoga

Yoga er for alle, som ønsker at styrke og smidiggøre krop og sind. Tyk, tynd, høj lav, mand, kvinde - bare kom! Hos Living Fully er yoga er for alle, som har lyst til at arbejde med krop og sind. Derfor tilbydes der også flere forskellige yogaformer på forskellige niveauer.

 

Du kan tilmelde dig yoga på holdbasis henover en sæson eller du kan droppe ind fra gang til gang. Du kan også være med på workshops, deltage i korte kurser og booke privat timer.  Undervisningen i Living Fully foreståes primært af Louise Krægpøth. Derudover undervises workshops af dygtige og veluddannede gæsteundervisere.

 

Der undervises bl.a. Hatha Yoga, Vinyasa Flow, Blid Hatha, Restorativ Yoga, Yoga Nidra og Meditation. Du kan læse mere om de forskellige yogaformer og hvilke klasser der tilbydes her.

 

I sommerferien - hele juli måned - kan der købes klippekort til sommerens klasser. Se skemaet for sommerens klasser og køb dit klippekort her.

 

Der undervises på hold henover året med to sæsoner i løbet af et år.

Se kommende sæsoner og læs mere om tilmelding, priser etc. her

Living Fully er ejet og drevet af Louise Krægpøth.

Yogi gennem 10+ år, yogalærer og ejer af yogastudio siden 2012.

 

Der gik ikke mere end seks måneder fra jeg var på den første yogaklasse til jeg var fuldstændig hooked.. og fra at gå til yoga én gang om ugen, blev det pludselig til to og tre gange om ugen.

 

Yogaen rørte noget i mig, og hver gang jeg gik fra en yogaklasse kunne jeg mærke en tydelig forskel i min krop og mit humør - det hele virkede bare gladere. Jeg begyndte at opleve en ny udgave af mig selv og langsomt mærkede jeg at jeg 'voksede' indefra og jeg oplevede at få et mod og en power jeg ikke anede eksisterede i mig.

 

Mit liv tog en drejning, som havde været undervejs længe, men som jeg ikke havde haft modet til at springe ud i. Efter 11 år i København, hvor hele mit netværk efterhånden var, tog jeg med mit nyfundne mod og power, en beslutning om at flytte tilbage til det vestjyske.

Til en ukendt tilværelse i et velkendt område.

 

København og netværket blev ikke sluppet helt, for jeg kunne ikke leve uden yogaen, som genmem snart fem år havde fået det bedste frem i mig. Så jeg tog en yogalærer uddannelse på Hamsa Yoga Studio, hvor jeg havde praktiseret i fem år.

 

Tanken var ikke at jeg skulle undervise, jeg skulle jo egentlig bare have en finger på pulsen med mit gamle liv.. Men da jeg første gang stod overfor en flok elever og oplevede min egen glæde og passion videregivet til dem, var jeg klar over at det her kunne jeg ikke slippe.

 

Living Fully Yogastudio blev åbnet i juni 2012.

Der har været bump på vejen og jeg kan som underviser og menneske sætte mig ind i, hvad det vil sige at være stressramt, at være skadet og sat ud af spillet. Dette giver mig blot en større styrke og empati som yogalærer og det har vist mig at:

 

Yogaen er min passion

- det der får mig til at leve fuldt og være tro mod mig selv og det, der har hjulpet mig igennem svære tider, lært mig at acceptere og fået mig til at glædes over og se lyset i det jeg har.

 

Louise underviser flere former for yoga. Uddannet i Hatha og Anusara yoga og de seneste år inspireret af somatic yoga og Embodied Flow TM

Læs mere om Louise og hendes baggrund her.

LIVING FULLY FOR DIG, DER VIL ARBEJDE MED KROP OG SIND

Living Fully er åbent hele året med tilbud der tilpasset de forskellige årstider …

KONTAKT

Living Fully Yogastudio

Grønnegade 5

6950 Ringkøbing

+45 2614 8285

louise@livingfully.dk

Fotograf Jørn Deleuran

Copyright @ All Rights Reserved

Cvr: 34150036 · Bank info: Merkur Andelskasse · Reg: 8401 Konto:0004237162 · Mobilepay: 2614 8285